Om Mauritz

Mauritz slog for første gang dørene op i 2002, hvor Skibhuskvarteret i Odense blev beriget med en café, som havde en vision om at servere veltilberedt cafémad i hyggelige omgivelser. Ikke meget har ændret sig siden da, udover at Mauritz har fået større ambitioner. I 2011 åbnede Mauritz på Læssøegade, hvor maden primært er To Go. I 2014 åbnede endnu en Mauritz på Dalumvej, der både tilbyder To Go og To Stay i hyggelige og moderne omgivelser og i 2016 kom Mauritz i Svendborg!

Mauritz har en vision om at levere god mad til rimelige priser, uanset om vores kunder vil nyde maden i en af vores hyggelige caféer, eller i deres vante rammer derhjemme. Derfor går vi hos Mauritz også højt op i kvalitet. Kvaliteten starter allerede hos det personale der ansættes i caféerne. Personalet repræsenterer Mauritz, og derfor vælges der kun personale som er smilende, venligt og kvalitetsbevidst.

Hos Mauritz går vi op i bæredygtighed, og derfor handler vi så vidt muligt med gartnerier fra lokalområdet – råvarerne der bruges hos Mauritz betyder alverden. Derfor kan vi med stolthed fortælle at vi dagligt får leveret friske råvarer direkte fra vores fynske slagter og fra de fynske drivhuse.

.. Og så er alle vores dressinger i øvrigt hjemmelavet!

Uanset om du bruger os som take-away sted eller som en café, hvor du hænger ud med venner, kolleger eller familie, så gør vi os rigtig umage med at lave et sted, som tilbyder noget ekstra til din hverdag.

Derfor har vi:

  • WiFi i alle vores caféer
  • Dagens avis til dig, der kommer alene
  • Lokaler med AV-udstyr, der kan bookes som mødelokale (kun Dalumvej)
  • Pusleborde og masser af hjerterum til store og små børn
  • Flag, som vi pynter op med, når der er fødselsdag
  • 10% rabat til alle studerende

Så kom forbi en af vores caféer, hvor vores glade og smilende medarbejdere er klar til at give dig en skøn oplevelse og slut din middag af med en fantastisk kop kaffe, som selvfølgelig er fairtrade!